Børn - motorik - sanseintegration
Børn har brug for omgivelser, med passende udfordringer, tid, ro og rum til bevægelse. Nogle børn kan ikke udnytte disse muligheder optimalt, fordi de har grundlæggende problemer med motorik og sanseintegration.
Disse børn har brug for hjælp.
Børn
Vi ønsker alle, at vores børn er glade, at de trives med sig selv og andre, og at de kan bevæge sig frit og ubesværet med masser af overskud til at lege og lære nyt. Vi ønsker, at vores børn udvikler sig alderssvarende med mod på at udforske sig selv og omverdenen, og at de deltager ligeværdigt i legen med de andre børn, at de evner at fordybe og koncentrere sig, så de har de bedste muligheder for indlæring.
Vi ønsker, at vores børn får masser af succesoplevelser og selvtillid.
Der er forskellige grunde til, at barnet ikke evner at udføre og deltage i de aktiviteter samt indgå i relationer, der opleves som meningsfulde og nødvendige, både i forhold til udvikling, men også i forhold til at imødekomme rimelige krav fra omgivelserne.
Motorik
Børn er skabt til at bevæge sig. Bevægelse og leg er barnets redskab til at indtage og sanse verden. Det er også grundlaget for barnets udvikling, kropsbevidsthed og trivsel. Sansning og oplevelse af egen krop, samt måden hvorpå barnet er til stede i verden, er afgørende for, hvordan barnet har det med sig selv. Det giver velvære og energi at bruge sin krop, og det har betydning både fysisk, psykisk og socialt.
Bevægelse og sansning hænger sammen. Man kan ikke sanse, hvis man ikke bevæger sig, og man kan ikke bevæge sig, hvis man ikke sanser. Hvis den motoriske udvikling skal blive god, skal alle sanser stimuleres, så nye bevægelser sættes i gang.
De sanser, der er vigtigst for motorikken, bliver allerede udviklet tidligt i fostertilværelsen. Det drejer sig om vestibulærsansen, der registrerer bevægelse og hovedets stilling, følesansen, der registrerer berøring, tryk, temperatur og smerte samt muskel- og ledsansen, der registrerer kroppens stilling og bevægelse. Balance, som i alle livets henseender er så vigtig for os alle, er en samlet funktion af disse 3 sanser i samarbejde med synssansen.
Barnets motoriske udvikling fra liggende til stående stilling sættes bl.a. i gang af reflekser. Reflekserne hjælper f.eks. barnet med at løfte hovedet og kroppen fra underlaget og trille rundt. En refleks er kendetegnet ved, at den samme sansepåvirkning giver den samme bevægelse hver gang. Reflekserne aktiveres og hjælper med at sætte nye bevægelser i gang.
F.eks. udløses hovedrejsningsrefleksen hver gang det lille spæde barn ligger på maven i den periode, hvor refleksen er aktiv. Når barnet igen og igen lægges på maven, bliver refleksen udløst og brugt mange gange, og gennem de mange gentagelser integreres refleksen gradvist. Således vil barnet efterhånden selv kunne bestemme om det vil løfte hovedet, når det ligger på maven.
Reflekserne skal aktiveres, udløses og bruges mange gange for at give mulighed for at de gradvist kan integreres.
Reflekserne skal blive velintegrerede, ellers vil de genere bevægelsernes præcision. Uintegrerede reflekser kan bl.a. genere barnet, så det bliver svært at kravle, slå kolbøtter, cykle og skrive.
Forudsætningerne for en velfungerende motorik er bl.a. velfungerende sanser og velintegrerede reflekser. Når barnet gentager bevægelser rigtig mange gange gennem legen, bliver barnets bevægelser efterhånden mere og mere præcise. Herved opnår barnet kropsbevidsthed og en sikkerhed i den motoriske planlægning af de grov- og finmotoriske bevægelser, balancen og koordinationsevnen.
En velfungerende motorik giver barnet muligheder for at udforske verden, lege samt lære nye færdigheder på lige vilkår med andre børn.
Sanseintegration
Hvis sanseintegrationen skal blive god, skal de enkelte sanser være velstimulerede og velfungerende, og hjernen skal være god til at integrere sanseindtryk.
Vi får konstant en stor mængde af sansestimuli fra alle vores sanser. I centralnervesystemet sker der en sortering af sanseindtrykkene, hvilket danner grundlag for vores opmærksomhed, handlinger og reaktioner.
Hensigtsmæssig sanseintegration giver overskud og energi, så barnet nemmere kan gøre de ting, det gerne vil. Hvis man er god til at sortere de sanseindtryk, man får, kan man bedre koncentrere sig om dét, der er vigtigst lige nu.
Ingen af os organiserer sansning perfekt. Sanseintegration er ikke noget enten-eller. Ingen mennesker har perfekt eller slet ingen sanseintegration. De mennesker, som kommer tættest på den perfekte sanseintegration, er glade, harmoniske og velkoordinerede mennesker. Nogle har en god sanseintegration, andre en gennemsnitlig, og hos nogle fungerer sanseintegrationen dårligt. Vi veksler imellem, hvor gode vi er til at integrere sanseindtryk, alt afhængig af tidspunkt, omgivelser og af, hvor pressede vi er i situationen.
Hvis hjernen er dårlig til at integrere sanseoplevelser, har det indflydelse på mange ting i livet. Man oplever mere besvær og flere vanskeligheder og mindre succes og tilfredsstillelse. Mange børn har problemer med deres sanseintegration i et sådan omfang, at det går ud over deres indlæring eller adfærd. Disse børn har brug for hjælp.